Kunstig intelligens (AI – artificial intelligence) er en teknologi, der giver computere evnen til at lære af data og udføre opgaver, som traditionelt kræver menneskelig intelligens, såsom problemløsning, mønstergenkendelse og beslutningstagning. Begrebet kunstig intelligens opstod i 1956, og en af grundlæggerne, Marvin Minsky, beskrev det som “videnskaben om at få maskiner til at skabe kunstig intelligens som mennesker gør”. Der findes flere typer af AI:
- Smal AI (kendt som svag AI): Denne type AI er udviklet til at udføre specifikke opgaver eller sæt af opgaver.
- Generel AI (kendt som stærk AI): Denne type AI kan løse opgaver med samme succes som et menneske – og i nogle tilfælde endda bedre.
- Superintelligent AI: Dette er en avanceret form for AI, som potentielt kan overstige menneskets intelligens.
Når man diskuterer AI, er det også vigtigt at nævne machine learning, som gør det muligt for computersystemer at lære og forbedre sig selvstændigt. En grundlæggende komponent i kunstig intelligens er neurale netværk, der er inspireret af strukturen og funktionerne i den menneskelige hjerne. Disse datamodeller består af lag med noder, som fungerer som neuroner i en biologisk hjerne. Hver kunstig neuron modtager input, udfører matematiske operationer på det og producerer et output, der overføres til efterfølgende lag via hurtig, parallel behandling.
En væsentlig del af moderne AI er generativ AI, som anvender fundamentmodeller som store sprogmodeller til at skabe nyt indhold såsom billeder, tekst, lyd og video. Generativ AI bruges i stigende grad inden for indholdsskabelse og innovation.SAP. (n.d.). What is artificial intelligence? Kunstig intelligens spiller også en væsentlig rolle i fremtidens bæredygtighed. En undersøgelse udført af revisions- og konsulenthuset PwC viser, at udledningen af drivhusgasser kan reduceres med op til fire procent frem mod 2030, hvis energi-, vand-, landbrugs- og transportsektorerne i stigende grad benytter sig af AI-teknologi.CSR.dk. (2023). Kunstig intelligens kan både reducere CO2-udledning og skabe vækst over hele verden.

3 vigtige elementer i AI og kunstig intelligens
Prompt engineering:
Prompt engineering er en AI-teknik, hvor input til AI-modeller som GPT-4 optimeres for at opnå præcise og relevante svar. Ved at formulere målrettede og detaljerede prompts kan brugeren styre outputtet mere effektivt. Eksempelvis kan en prompt som “Forklar udførligt de vigtigste fordele ved brugen af social media marketing for små virksomheder, og inddrag specifikke eksempler på, hvordan det kan øge engagementet og øge salget.” fremkalde et mere nuanceret svar end en generel prompt uden specifikke detaljer som fx. “Forklar fordelenede ved brugen af sociale media marketing”
Techopedia. (n.d.). Prompt engineering definition.
Machine learning:
Machine learning er en gren af kunstig intelligens, der fokuserer på at udvikle algoritmer og statistiske modeller, som gør det muligt for computere at lære og træffe beslutninger baseret på data, uden at de er eksplicit programmeret til specifikke opgaver. Det betyder, at maskiner kan “træne” sig selv ved at analysere store mængder data, opdage mønstre og forbedre deres præcision over tid.
Viden om data. (2023, 10. januar). Machine learning introduktion [Video]
Kreativ kontrol:
Kreativ kontrol er en vigtig faktor, når vi diskuterer anvendelsen af AI. Når mennesker bruger AI-værktøjer, skal vi være opmærksomme på, at det ofte er AI-modellen, der får tildelt den kreative kontrol. Dette kan skyldes begrænsninger i den mængde information, vi har mulighed for at give AI’en. Begrænset input kan resultere i, at AI’en træffer beslutninger på grundlag af generaliseringer, hvilket kan påvirke kreativiteten og præcisionen i outputtet.
Problem formulering
”Hvordan kan AI bruges i marketing nu og på længere sigt med henblik på at løse salgs- og markedsføringsopgaver mere effektivt eller med højere kvalitet og i sidste ende skabe bedre resultater for virksomheden?”


Formål med opgaven
At præsentere dine kompetencer i at bruge generativ kunstig intelligens, maskinlæring mm. i markedsføringsprofessionen. Det vil sige din evne til at bruge din viden og færdigheder inden for AI til at løse markedsføringsopgaver bedre eller mere effektivt med brug af AI.

Case virksomhed:
Britta’s Cafe – Tovet 7, 8700 Horsens
I forløbet om kunstig intelligens har jeg fået til opgave at eksperimentere med at lave forskellige brugbare salgs- og markedsføringsprodukter til Britta’s Café.
Logo eksperiment – ChatGPT og Gemini
Metode og værktøjer:
Under udviklingen af konceptet til Britta’s Café har jeg eksperimenteret med at skabe et logo ved hjælp af AI-værktøjer. Jeg startede med en prompt. “Design et logo til en café ved navn ‘Britta’s’ med en stilfuld og hyggelig atmosfære. Anvend lyse, rødlige og brune farver, der signalerer varme og velkomst. Logoet skal indeholde navnet ‘Britta’s’ i en elegant, men letlæselig skrifttype, der udstråler en klassisk og imødekommende stil. Tilføj et appetitligt sandwich-ikon, eventuelt med synlige ingredienser som salat, tomat og skinke, der understreger caféens fokus på frisk og lækker mad. Sandwichen skal passe naturligt ind i logoets farvepalet og skabe en harmonisk balance med teksten.”
Denne prompt brugte jeg i ChatGPTs logo-værktøj, som leverede et meget detaljeret logo. Jeg arbejdede videre med udgangspunkt i det første udkast for at tilpasse designet, så det blev, som jeg ønskede. Efter tre forsøg blev jeg dog begrænset af, at jeg ikke havde købt ChatGPT-abonnementet. Derfor forsøgte jeg mig med Gemini, hvor jeg faktisk var tilfreds med det første logo, som blev skabt hurtigt og nemt med samme prompt. Jeg eksperimenterede videre med farver og sandwich-designet, men lykkedes ikke med at forbedre det oprindelige forslag.
Løsning:

Ud fra mit eksperiment med at skabe et logo kan jeg konstatere, at AI-baserede løsninger er en nem og hurtig måde at spare både tid og penge på. Jeg stødte dog på visse udfordringer i form af begrænsninger. For virksomheder kan denne metode til AI-genererede logoer være en tidsbesparende proces, der effektivt skaber brandgenkendelse og øger opmærksomheden omkring virksomheden.
ChatGPT. (n.d.). Logo creator.
Google Gemini. (n.d.). Gemini app.
Website- Dora
Metode og værktøjer:
Ved at eksperimentere med, om AI kan generere websites, har jeg testet flere forskellige AI-programmer, herunder WIX, Dora og Webflow. Den løsning, der fungerede bedst for mig, var helt klart Dora. I Dora indsatte jeg følgende prompt:
“Britta’s Café skal have en indbydende og hyggelig hjemmeside, der afspejler den varme atmosfære, som gæsterne kan forvente, når de besøger caféen. Designet skal anvende et farveskema bestående af bløde lyserøde og brune nuancer, der skaber en venlig og afslappet stemning. De røde nuancer vil tilføre liv og energi, mens de brune nuancer vil bidrage til en følelse af hygge og komfort.”
Dora genererede derefter en flot hjemmeside med et velstruktureret layout og passende billeder og tekster, der understøttede den ønskede stemning. Dog skal det bemærkes, at det er begrænset, hvor meget man kan tilpasse ud over det layout, billeder og tekster, som AI’en leverer. Jeg blev dog også begrænset i at skrifte billederne og teksten ud da jeg skulle opgradere for dette også. Dora. (n.d.). Event 1480607.
Løsning:
Løsningen på at oprette en hjemmeside med AI har klare fordele, men er også begrænset af behovet for manuel tilpasning. Selvom man hurtigt og nemt kan få genereret et flot layout, kræver det, at man selv går ind og ændrer tekst og billeder for at gøre siden unik og personlig. AI kan altså levere et solidt grunddesign, men der skal stadig bruges tid på manuelle tilpasninger for at gøre hjemmesiden til sin egen. I fremtiden vil dette sandsynligvis blive en hurtig og effektiv måde at oprette hjemmesider på, men AI-teknologien er ikke helt der endnu.


Personas – ChatGPT
Metode og værktøjer:
For at udvikle en kundepersona anvendte jeg ChatGPT. Jeg begyndte processen med en prompt: “Jeg arbejder på at skabe en detaljeret persona af en potentiel kunde til min hyggelige café, som fokuserer på at sælge lækre sandwiches, salater og drikkevarer samt afholde arrangementer. Hjælp mig med at generere en persona, der beskriver en typisk kunde/målgruppe i dette segment.”
Herefter modtog jeg en detaljeret beskrivelse af en relevant kundepersonas. Ved hjælp af ChatGPT oprettede jeg derefter en samtale med den udviklede persona og bad på baggrund af samtalen ChatGPT om at skabe en brandstrategi for Britta’s Café. Ud fra samtalen og brandstrategien anmodede jeg også ChatGPT om at generere en SoMe-tekst og et passende billede til brug på sociale medier. ChatGPT. (n.d.). Skyum, C. (23/10/2024). Ekstern underviser, VIA.
Løsning:

Dette eksperiment har helt klart været en succes. Det er yderst relevant for virksomheder, da det kan være en enkel og tidsbesparende løsning. I stedet for at udføre omfattende brugerundersøgelser af målgruppen, kan man skabe en række forskellige personas og basere strategien på deres indsigter. For Britta’s vil det være meget relavnt da hun selv siger hun har mange målgrupper. På den måde kan hun lave perosnas på de forskellige og komme med indhold spicifikt til den af målgrupperne hun ønsker.
Animation – Renderforest
Metode og værktøjer:
Animation har vist sig at være udfordrende at eksperimentere med. Mange værktøjer er begrænset, når man ikke har adgang til købte versioner. Jeg lavede dog en lille animation til Britta’s Café i Renderforest. Efter at have oprettet mig på platformen valgte jeg at bruge AI til at generere en tekst til animationen. Jeg brugte prompten: “Lav en animation, der fortæller om Britta’s hyggelige café. På caféen kan man få alt fra sandwiches til burgere, lavet af friske råvarer. Så tag et kig forbi Britta’s.”Renderforest genererede herefter en animation, som jeg ikke var helt tilfreds med. Jeg begyndte at tilpasse den, men opdagede, at ændringer kun kunne foretages manuelt. Renderforest. (n.d.). Renderforest profile/account.
Min animation(med AI):
Løsning:
Når vi ser samlet på animation skabt med AI, kan vi konstatere, at der stadig er et stykke vej, før det er muligt at animere hurtigt og nemt med AI på en måde, der autentisk afspejler virksomhedens identitet. Dog kan animationsvideoer være effektive til at formidle og forklare budskaber, som vi ser i Miljøstyrelsens videoer (Dog ikke er lavet med AI). Den kreative proces er i højere grad AI-styret end personligt styret, hvilket kan begrænse den unikke tilpasning. Den dag, hvor man kan integrere billeder af sin virksomhed og medarbejdere og få dem animeret i samme stil og kontekst, vil dette blive et værdifuldt værktøj – især i den informerede og oplysende fase af kunderejsen.
Miljøstyrelsen animation(ikke AI):Animationsvideo. (n.d.). Informationsvideo: 2D animation til Miljøstyrelsen.

Energiforbrug ved brug af chatbots
Chatbots som ChatGPT har et højt klimaaftryk, da de kræver store mængder energi i datacentre. Én forespørgsel bruger lige så meget energi som 40 mobilopladninger og langt mere end en Google-søgning. Den stigende brug af AI forværrer problemet, og energiforbruget i datacentre forventes at fordobles inden 2026. Sand, J. (2024, oktober 27). Chatbots sviner klimaet: Kæmpe datacentre kan om få år sluge hele Japans energiforbrug. DR.
Video – Haiper
Metode og værktøjer:
Videoeksperimentet har været en omfattende proces, hvor jeg har afprøvet en række forskellige programmer, herunder RunwayML, Kling og Lumalabs. Den tjeneste, jeg fandt mest effektiv, var Haiper. På Haiper fik jeg de mest realistiske videoer, mens de andre platforme hurtigt genererede indhold, der så meget uvirkeligt ud.
I Haiper oprettede jeg en video ved hjælp af følgende prompt: “Lav en video af en dampende kop kaffe, placeret på et cafébord, hvor man kan ane nogle mennesker i baggrunden. Stemningen skal være skandinavisk og hyggelig.” Det første forsøg resulterede i en video, som jeg var meget tilfreds med. Koppen ligner en ægte kop kaffe, og det er tydeligt, at den er blevet serveret på en hyggelig café.
Samlet set har dette eksperiment givet mig en dybere forståelse for de forskellige værktøjer, der er tilgængelige, samt hvordan de kan anvendes til at skabe engagerende og realistisk videoindhold. Haipers evne til at generere visuelt tiltalende og autentiske videoer adskiller sig markant fra de øvrige platforme, jeg har afprøvet. Haiper. (n.d.). Haiper AI creations.
Løsning:
Jeg er ikke i tvivl om, at man ved hjælp af AI kan producere mange fremragende videoer, så længe man har den rigtige prompt og ikke bliver begrænset af adgang til de forskellige værktøjer. Dette er særligt relevant for virksomheder, da det både er nemt og omkostningseffektivt. Videoindhold kan anvendes effektivt på både virksomheders hjemmesider og sociale medier. Videoer er yderst relevante for virksomheder, da de kan være værdifulde for kunderne gennem hele kunderejsen. Fra opmærksomhedsfasen, hvor kunderne først bliver introduceret til brandet, til overvejelses- og beslutningsfasen, hvor kunderne søger information og træffer valg. At integrere videoindhold i disse faser kan hjælpe virksomheder med at opbygge relationer, fremme tillid og motivere kunder til at handle.
Avatar – HeyGen
Metode og værktøjer:
Et værktøj, som jeg har eksperimenteret meget med i mit projekt om at lave avatars, er HeyGen. HeyGen er et sjovt program, hvor man kan skabe avatars. Her kan man både bruge nogle af de eksisterende avatars og tilpasse dem eller lave sin egen. Dog er programmet en smule begrænset, da man kun har adgang til de funktioner, der er tilgængelige i den gratis version, hvilket betyder, at mange stemmer og avatars ikke er tilgængelige.
Først forsøgte jeg at lave en avatar af Britta, men jeg opdagede hurtigt, at det krævede en godkendelse, hvor man skulle sidde fysisk foran kameraet, hvilket ikke var muligt for mig. I stedet lavede jeg en avatar af mig selv, hvor jeg først optog en video af mig selv, hvorefter programmet konverterede videoen til en avatar. Ved hjælp af tekst kunne jeg få avataren til at udtale den indtastede tekst.
Derefter prøvede jeg at lave en avatar af Britta igen, hvor jeg valgte HeyGens avatar, som lignede Britta mest. Jeg fandt ud af, at man kunne erstatte ansigtet ved at uploade et billede af Britta. Ved at indtaste tekst kunne jeg få avataren til at sige det. Desværre kunne jeg ikke få avataren til at have Brittas stemme.
Løsning:
Selv om jeg ikke kunne få lavet en avatar af Britta, synes jeg faktisk, at det at generere en avatar med AI har fungeret tilfredsstillende, da jeg lavede en af mig selv. Virksomheder kan helt sikkert drage fordel af denne teknologi til eksempelvis at skabe personlig kundeservice eller præsentere produkter. På den måde kan det blive en hurtig og effektiv metode til at generere indhold, der kan virke personligt, men som kun skal optages én gang.
Der er uden tvivl stadig lang vej, før dette kan fungere optimalt, men hvis man investerer i adgang til de forskellige værktøjer, er jeg ikke i tvivl om, at man kan skabe nogle imponerende løsninger, der kan være nyttige i virksomheders markedsføring.
Heygen. (n.d.). Heygen projects.
Lyd/podcast – Sonu og NotbookLM
Metode og værktøjer:
Et af de eksperimenter, der har været mest vellykket, har været eksperimentet med lyd og podcasts. Her startede jeg i programmet Sonu. Sonu er et program, hvor man ved hjælp af AI kan få den til at skrive en sang. Man kan give programmet informationer om teksten og hvilken genre, den skal være i. Jeg skrev følgende prompt: “Britta, som ejer en café i Horsens, der serverer lækre sandwiches og drikkevarer. Det skal være en hyggelig, stille sang.” Sangen var faktisk rigtig god og ramte præcis den stemning, jeg synes, passer til Britta. Dog ville jeg gerne have den på engelsk, så jeg tilføjede, at den skulle være på engelsk. Det smarte ved dette program er, at man kan lave en hel playliste med en række sange, hvilket gør, at man ikke er så begrænset.
Det andet program, jeg eksperimenterede med, var NotbookLM. Her kan man ved hjælp af AI få programmet til at lave en podcast. Først tilføjede jeg en fil, som var en tekst, jeg havde skrevet om Brittas café. Herefter skrev jeg en prompt: “Lav en podcast, der fortæller om Brittas café ud fra de angivne kilder.” Programmet genererede en podcast, men det skal bemærkes, at podcasten er begrænset til at blive lavet på engelsk.
Google NotebookLM. (n.d.). NotebookLM notebook.
Suno. (n.d.). About Suno.
Løsning:
Eksperimentet med sangene synes jeg var fantastisk. Dette er en nem og effektiv måde at skabe sin egen playliste. For Brittas café ville dette være meget relevant, da det ved hjælp af AI kan skabe præcis den stemning, man ønsker.
Podcasts er i høj grad relevante. Dette er klart en nem måde at få andre til at fortælle om sin virksomhed eller diskutere relevante emner, der har forbindelse til ens forretning, ved at indsætte forskellige kilder. Det er dog ærgerligt, at dette ikke er tilgængeligt på dansk i øjeblikket. I virksomheder er podcasts helt klart relevante for kunderne i overvejnings- eller beslutningsfasen. Her kan man få programmet til at diskutere produkter eller måske få en til at dele deres oplevelser med et bestemt produkt.
SEO – ChatGPT og Semruch
Metode og værktøjer:
Gennem vores eksperimentelle proces har vi også undersøgt, hvordan AI kan anvendes til at skabe kvalitetsartikler. Vi startede med at opbygge et topic cluster for at identificere relevante søgeord til artiklen. Dette involverede at finde et hovedemne/pillar page samt underemner/cluster-artikler. Vi anvendte forskellige værktøjer til at analysere søgevolumen på udvalgte søgeord, og jeg benyttede programmet Semrush til dette formål. I højre side kan du se topic clusteret.
Efter denne fase bad jeg ChatGPT om at skrive en artikel med søgeordet “café i Horsens”. Prompten lød: “Jeg skal optimere SEO for Britta’s Cafe ved at skrive en informativ artikel rettet mod kunder. Søgeordet skal være ‘café i Horsens’. Kan du udarbejde en struktur for dette?” Dette resulterede i en velstruktureret artikel, som jeg yderligere forbedrede. Jeg bad fx ChatGPT om at:
- ændre heading-strukturen, så der kun var én H1
- forkorte og gøre artiklen mere læsevenlig
- tilføje en call to action
- opstille teksten som en fuldt formateret artikel
Derefter udarbejdede jeg en title tag og en metabeskrivelse ved at bede ChatGPT om ti forslag til hver. Ud fra disse valgte jeg de to bedste.
Efterfølgende genererede jeg en schema markup, som er en kode, der hjælper Google med at forstå indholdet på hjemmesiden bedre. Jeg bad ChatGPT om at lave en schema markup for et lille uddrag af min artikel.
Til sidst bad jeg ChatGPT om at give feedback på artiklen og vurdere dens SEO-kvalitet på en skala fra 1-10. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at denne vurdering kan variere, og at der kan være behov for løbende ændringer og gentagne vurderinger for at opnå den bedste SEO-optimering.
SEMrush. (n.d.). SEMrush SEO tools.
ChatGPT. (n.d.)
Noah. (30/10/2024). Holdbar (Tidligere studerende med speciale i SEO).
Løsning:

Min løsning her er en artikel, som ChatGPT har hjulpet med at skrive for at sikre en solid SEO-optimering. Jeg mener, at brugen af AI til SEO-forbedringer er yderst relevant, da det kan spare virksomheder betydelig tid og penge og samtidig gøre optimering nem og hurtig. Ved at optimere SEO øger man sin virksomheds synlighed, da en forbedret placering på Google eksempelvis gør det muligt at komme frem i søgeresultaternes top. Vi har en tendens til kun at klikke på de første resultater, der vises, når vi søger efter noget – derfor er en god SEO-strategi afgørende for at opnå større eksponering og kendskab.
Opsummerende konklusion på Kunstig intelligens
Eksperimenter med AI har tydeligt vist, hvor relevant og værdifuldt det kan være for virksomheder at anvende AI-værktøjer i deres markedsføring. AI kan hjælpe med hurtigt at optimere indhold, forbedre SEO og levere dybdegående analyser af målgrupper, hvilket kan spare både tid og penge. Dog er AI’s fulde potentiale ofte begrænset for virksomheder, der ikke investerer i de mere avancerede og betalte værktøjer. Gratisversioner kan være nyttige til indledende opgaver, men de mangler ofte de nødvendige funktioner til at understøtte komplekse markedsføringsstrategier.
Det er også vigtigt at bemærke, at AI endnu ikke er perfekt til alle opgaver. Kreativ udvikling og strategisk tænkning kræver stadig en menneskelig tilgang, da AI ofte arbejder ud fra data og mønstre og derfor kan mangle den dybere kreative forståelse og intuition, som mennesker tilfører.
På trods af disse begrænsninger vil AI dog med stor sandsynlighed blive en både effektiv og omkostningsbesparende løsning til mange markedsføringsopgaver i fremtiden, efterhånden som teknologien fortsat udvikler sig.
Litteraturliste:
Sand, J. (2024, oktober 27). Chatbots sviner klimaet: Kæmpe datacentre kan om få år sluge hele Japans energiforbrug. DR. https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/chatbots-sviner-klimaet-kaempe-datacentre-kan-om-faa-aar-sluge-hele-japans
Avatar
Heygen. (n.d.). Heygen projects. Hentet fra https://app.heygen.com/projects
Animation
Renderforest. (n.d.). Renderforest profile/account. Hentet fra https://www.renderforest.com/profile/account
Animationsvideo. (n.d.). Informationsvideo: 2D animation til Miljøstyrelsen. Hentet fra https://animationsvideo.dk/case/informationsvideo-2d-animation-til-miljoestyrelsen/
Lyd
Google NotebookLM. (n.d.). NotebookLM notebook. Hentet fra https://notebooklm.google.com/notebook/f1a91a96-430f-4f65-afbb-a5d319798fd3
Suno. (n.d.). About Suno. Hentet fra https://suno.com/about
Video
Haiper. (n.d.). Haiper AI creations. Hentet fra https://haiper.ai/creations
Logo
ChatGPT. (n.d.). Logo creator. Hentet fra https://chatgpt.com/g/g-gFt1ghYJl-logo-creator
Google Gemini. (n.d.). Gemini app. Hentet fra https://gemini.google.com/app
Machine Learning
Viden om data. (2023, 10. januar). Machine learning introduktion [Video]. YouTube. Hentet fra https://www.youtube.com/watch?v=YVJkNzVWcjc&list=PL0wk2I2hJ7DuR2jm65nbhBGCpvlfUR3W2
Google Teachable Machine. (n.d.). Train image models with Teachable Machine. Hentet fra https://teachablemachine.withgoogle.com/train/image
SEO
SEMrush. (n.d.). SEMrush SEO tools. Hentet fra https://www.semrush.com
ChatGPT. (n.d.)
Noah. (30/10/2024). Holdbar (Tidligere studerende med speciale i SEO).
Indledning
SAP. (n.d.). What is artificial intelligence?. Hentet fra https://www.sap.com/denmark/products/artificial-intelligence/what-is-artificial-intelligence.html
CSR.dk. (2023). Kunstig intelligens kan både reducere CO2-udledning og skabe vækst over hele verden. Hentet fra https://www.csr.dk/kunstig-intelligens-kan-b%C3%A5de-reducere-co2-udledning-og-skabe-v%C3%A6kst-over-hele-verden
YouTube. (2023, 10. marts). Introduction to artificial intelligence [Video]. Hentet fra https://www.youtube.com/watch?si=05QuXIc1WAsa-Y3c&v=d4_5dJoKqvM&feature=youtu.be
Prompt
Techopedia. (n.d.). Prompt engineering definition. Hentet fra https://www.techopedia.com/definition/prompt-engineering
Website
Dora. (n.d.). Event 1480607. Hentet fra https://www.dora.run/e/1480607?onboarding=ai
Personas
ChatGPT. (n.d.).
Skyum, C. (23/10/2024). Ekstern underviser, VIA.
Undervisning:
Østergaard, C. (21/10/2024). Ekstern underviser, Adwise.